fbpx
Hvad er alpaca ?

Hvad er alpaca?

Det kan du blive klogere på her.

Alpaca er et dyr i Camelidae familien (som også tæller lama’er, men det er også den eneste lighed de to dyr har). Alpaca’en lever i Sydamerika og det meste af den uld, der findes i hele verden, kommer fra Peru. Alpaca’en opdrættes (ligesom får) for uldens skyld og den lever i Andesbjergene, hvor den trives bedst i højderne, hvor det er meget koldt. Levestederne er årsagen til alpaca’ens tykke uld, som er mange gange varmere end fåreuld. Selvom ulden og opdrættet kan sammenlignes med får, så anses alpacaulden generelt for at være lidt finere end fåreuld.

Alpacauld er mere varmt end andet uldgarn, hvilket gør det perfekt til det kolde danske efterår og vintervejr. Det føles let og blødt og kradser mindre. Alpaca fibre er meget slidstærke, hvilket gør det færdige strikketøj mere holdbart. Alpaca er mere vandafvisende end andre typer garn og faktisk også mindre brandbare (hvis man skulle opholde sig i nærheden af åben ild med sit strikketøj, fx foran et bål en kølig efterårsaften).  

På minussiden er alpaca ikke 100% formfast og kan strækkes ud af facon over tid. Derfor findes det tit i blandinger sammen med fx fåreuld eller polyamid, hvilket løser problemet med at holde faconen, men til gengæld noget man skal være opmærksom på, hvis man fx ikke tåler fåreuld. Dertil kommer, at alpaca ikke bør gives til helt små børn, da det fnuller, og små børn kan få fnulleret i luftvejene, før de er modne nok til at kunne hoste dem op. Så selvom det er fristende at putte den nyfødte vinterbaby i lækker alpaca i barnevognen, så bør man finde et andet blødt alternativ.

Alpacauld kommer i 5 kvaliteter, afhængig af hvornår dyret klippes første gang og hvor mange gange, det er klippet efterfølgende.

Royal alpaca er den absolut fineste og blødeste (og dyreste). Den er meget sjælden og findes kun i 5-10% af alt alpaca uld i verden. På anden pladsen kommer baby alpaca’en, som er den anden dyreste kvalitet, men bestemt også prisen værd. Den kan fås fra både unge og ældre dyr, men mængden af baby-alpaca er størst første gang ulden tages fra alpaca’en. Det er altså ikke alderen på dyret der er afgørende, men tidspunktet for klipningen. Et godt eksempel på den rene baby alpaca uld er Baby Alpaca fra Lang Yarns, som er noget af det blødeste og fineste alpaca garn, du kan finde i KnitByHeart.

Herefter kommer i rækkefølge: Superfine alpaca, fine alpaca og alpaca. Der er ikke så stor forskel på de 3 kvaliteter, men dog lidt.

Alpaca uld skal håndvaskes. Fra naturens side er det lugtbestandigt og det har derfor ikke behov for at blive vasket så tit. Ofte er det nok at hænge det til luftning udendørs.

Vil du vide mere om alpaca? Så kan du se afsnittet om alpaca på YouTube, som blev optaget i forbindelse med vores Alpaca Days i november 2023.