Om os
KnitByHeart er historisk en af Danmarks mest anerkendte online garnbutikker. Vi tilbyder kvalitetsgarn fra nøje udvalgte leverandører, samt et stort udvalg af opskrifter, strikkepinde og andet tilbehør til dit næste strikkeprojekt.
Vi sælger og sender til store dele af verden, og pryder os med at have hvad vi anser for værende markedets bedste service.
Hos KnitByHeart er strik en livslang passion og interesse, du kan derfor forvente en professionel teknisk tilgang og vejledning, samt forståelse for netop dine ønsker og forventninger.
Velkommen hos KnitByHeart.dk!
Historie
I 2014 startede den tidligere Filcolana designer Luise Bjerre garnbutikken 123knit.dk. Det var med en vision om at kunne tilbyde kunder og strikke-interesserede online ekspertise, et spændende sortiment af garn og ikke mindste en personlig service.
Efter en årrække som ejer ønskede Luise i 2022 af personlige årsager ikke længere at videreføre garnbutikken. Marianne var heldigvis klar til at overtage butikken og tilføre tiltrængt energi og passion, og derved føre en af Danmarks mest anerkendte online garnbutikker videre.
Drømmen om at drive en garnbutik har fulgt Marianne i størstedelen af hendes strikkekarriere. Med over 35 års erfaring med at strikkepindende, er passionen og interessen ikke blevet mindre med årene.
Nyt navn og identitet – samme gode og personlige service
Som en del af overtagelsen skifter 123knit.dk navn til KnitByHeart.dk og der bliver samtidig udarbejdet en ny og moderne visuel identitet og webshop.
Butikken har fået det nye navn for at understrege at strik betyder noget, – at strik er en hjertesag. Strik gør en forskel, når man efter en lang arbejdsdag kan krybe op i sofaen med sine pinde, en god kop te og få dagen lagt på hylden.
Service og kvalitet er i højsædet hos KnitByHeart. Noget af det garn, du finder hos os, kan du også finde andre steder. Derfor gør vi os altid umage for at sørge for at lot-numrene stemmer, både til nye projekter eller hvis du står og mangler et enkelt nøgle.
Vi ved, hvor vigtig tid er og derfor kan du altid lave en aftale om at komme og besøge os, også udenfor vores almindelige åbningstider (også om aftenen eller i weekenden).
Sammen om garnet
Garn er for os lig med afslapning. Garn stopper tankemylderet eller kan være en god sidebeskæftigelse sammen med en god lydbog.
Men det at være sammen om garnet, uanset om du strikker eller hækler, er for mange også en stor del af hyggen. Vi glæder os derfor til at invitere til events, hvor vi er fælles om at strikke eller tager ud og oplever ting, der har med garn at gøre. Det kan f.eks være et strikkeretreat i lækre omgivelser eller et garnfarvningskursus.
Vi tænker miljø, klima og bæredygtighed alle de steder, vi kan. Vi forsøger at finde garn og materialer, som gør en indsats, både hvad angår dyrevelfærd, bæredygtighed og fair trade.
Vi glæder os til at se dig i ”butikken” eller på shoppen og vi glæder os især til at se dine strikke- og hækle projekter, som vi håber du vil dele på de sociale medier med #knitbyheartdk til inspiration for os og andre garn-entusiaster.