Classic Brioche er en sweater strikket i halvpatent med et flot og elegant snit.
Saddelskulderen giver modellen en god pasform, da halsudskæring er lavere fortil end i nakken.
Sweateren er strikket oppefra og ned helt uden montering. Bærestykket er strikket i tofarvet halvpatent.
Ved at vælge kraftige kontrastfarver vil disse masker ligge ovenpå den neutrale men dybe bundfarve,
hvorved der fås en meget smuk reliefvirkning.
Model med bærestykke i tofarvet halvpatent:
450 (500) 550 (600) 700 (800) g i farve 907 (Scarlet) fra Classic DK Wool fra Jo Sharp (= fv2, bundfarve)
50 g i farve 803 (Lichen) fra Jo Sharp (= fv1, kontrastfarve på skulderene)
50 (50) 50 (100) 100 (100) g i farve 911 (Maple) fra Jo Sharp (= fv3, kontrastfarve over brystet)
Rundpind 4 og 5 mm, 80 cm
Rundpind 5 mm, 40 cm
Strømpepind 4 og 5 mm (hvis ikke ærmerne strikkes rundt med magic-loop)
Markører
Størrelse
Str S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Mål
Passer til brystvidde: 80-84 (88-92) 96-100 (104-110) 116-122 (128-134) cm
Overvidde: 91 (99) 109 (117) 128 (141) cm
Ærmelængde: 41 (42) 43 (44) 45 (45) cm