Mohair 21 er et af de blødeste og fineste mohair garner, du kan finde. Navnet kommer fra tykkelsen på mohairfibrene, som kun er på 21 mikron (hvis du vil vide mere om mohair fibre og deres egenskaber, kan du læse dette blogindlæg). En normal tykkelse på god, fin mohair er 25-30. Denne helt tynde mohair bruges normalt kun i haute couture.
Men nu kan du altså også få den skønne luksuriøse mohair på pindene.
Netop fordi garnet er så tyndt og fint, kan du med fordel kombinere flere tråde og flere farver for at skabe en flot effekt og din helt egen farve.
Et nøgle løber ikke mindre end 375 meter, så selvom prisen er i den høje ende, får du mange meter for pengene og skal derfor ikke bruge så mange nøgler.
Kvalitet: 58% (superkid) mohair og 42% silke.
Løbelængde: ca. 375 meter pr. 25 gram.
Strikkefasthed: 29 m x 43 p = 10 x 10 cm
Pindestr.: 2,5 – 3 mm (men som med alt andet mohair kan du variere pindestørrelsen alt efter hvilket udtryk du ønsker i det færdige projekt)
Du kan finde alle vores varianter her og hvis du har brug for inspiration til hvad du kan strikke med bl.a. Mohair 21, er du velkommen til at følge os på instagram.