Jeg har designet October Waves socks i anledning af “Socktober” 2024.
Strømperne strikkes oppefra og ned. Der er et fint hulmønster på skaftet og foden strikkes glat.
Hælen i opskriften er en Sweet Tomato Heel af Cat Bordhi. En Sweet Tomato hæl er efter min mening god til en høj vrist. Hvis du har en favorithæl, kan du selvfølgelig strikke den, men det er kun Sweet Tomato hælen, der er beskrevet i opskriften.
Tåen er en båndtå, som passer godt til en spinkel fod og den er efter min mening derfor god til
kvindefødder, som ofte er lidt mere spinkle en mandefødder. Ligesom med hælen, kan du vælge
at strikke din favorittå.
Bagerst i opskriften finder du QR koder og links til hjælpevideoer. Undervejs i opskriften vil der
blive henvist til hvilken QR kode/link, du skal bruge for at komme til den pågældende
hjælpevideo.
Opskriften er udarbejdet i størrelserne 35-37, 38-40 og 41-43, svarende til en fods længde på ca. 22, 24 og 27 cm.
Hvis du strikker October Waves strømperne, er du meget velkommen til at dele dine billeder på
Ravelry og Instagram med #octoberwaves eller #octoberwavessocks. Tag mig også gerne. Det er altid en fornøjelse at se jeres forskellige udgaver 😊
Rigtig god fornøjelse.
De bedste hilsner
Marianne