Strikkeopskrift på en lækker blød cardigan med bindebånd, strikket i Avio fra Lana Grossa. En skøn blanding af (fine) alpaca og polyamid.
Opskriften er udarbejdet i størrelserne 36/38, 40/42, 44/46 og 48/50 og du skal bruge hhv. ca. 250, 300, 300 og 350 gram. Derudover skal du bruge strikkepinde nr. 5 og 5,5 samt strømpepinde nr. 5 og en trykknap på 2 cm Ø. (eller den pindestørrelse du skal bruge for at ramme en strikkefasthed på 12 masker og 20 pinde i glatstrik på 10 cm (på pind 5,5)).
Jakken strikkes nedefra, ryg, begge forstykker og ærmer for sig og monteres til sidst. Det giver en flot finish og pasform i siderne og ved ærmer og skuldre. Bindebåndet laves med en I-cord snor og sys på til sidst
Du kan se alle vores varianter af Avio her og på vores instagram kan du bl.a. følge se hvordan det ser ud, når vi afprøver denne strikkeopskrift på en cardigan med bindebånd i en grøngrå/sølvgrå variant.